Om undersøgelsen

Enhedslisten har for 4. år i træk undersøgt, hvordan Dansk Folkeparti stemmer i de kommuner, hvor de sidder i byrådet.

Partiet udtaler sig vidt og bredt om at beskytte de ældre og samfundets svageste. Men når der skal stemmes, ryster man ikke på hånden, når der spares. Enhedslisten ønsker med denne undersøgelse at vise, at Dansk Folkeparti på den ene side forsat skærer på omsorgen og på den anden fortsætter partiet de store indholdstomme braldretaler.

Undersøgelsen er påbegyndt umiddelbart efter budgetvedtagelsen og de indhentede oplysninger er baseret på de oprindelige beslutninger fra oktober 2005.

Metode

På baggrund af de indhentede informationer har vi sammentalt kommunerne i tre kategorier:

1) De kommuner, hvor Dansk Folkeparti er med i et budgetforlig eller har stemt for det samlede budget. De er mærket med F.

2) De kommuner, hvor Dansk Folkeparti har stemt for nedskæringer på velfærdsydelser bredt set. Velfærdsydelser har vi defineret som det egentlige socialområde (bistand, handicapstøtte, psykiatri, narkobehandling osv.), børn – især skoler og daginstitutioner, og ældreområdet.

De er mærket med V.

Vi har ikke medtalt biblioteker, indvandrerundervisning o.l., da nedskæringer på disse områder må regnes for mærkesager for Dansk Folkeparti, og derfor overrasker det ikke.

3) De kommuner (en del af kommunerne i kategori 2), hvor Dansk Folkeparti specifikt har stemt for nedskæringer på ældreområdet, er mærket med Æ.

Til kategorien ”stemt for nedskæringer” hører:

a) de kommuner, hvor partiet konkret har været med til at vedtage nedskæringer;

b) de kommuner, hvor partiet har foreslået nedskæringer, men ikke fået dem vedtaget;

c) nogle få kommuner, hvor partiet har stemt imod ændringsforslag fra andre partier om forbedringer på disse områder;

d) nogle få kommuner, hvor partiet passivt har medvirket til forringelser ved ikke at stille forslag om at forringelserne fjernes.

Som nedskæringer regnes også takstforhøjelser, der betales af børn/forældre eller ældre.

I tilfælde, hvor vi har været i tvivl, har vi ikke talt kommunen med.

Løn- og prisstigninger

Ved offentliggørelsen af de første to undersøgelser har Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl påstået, at der var fejl i dem. Det er aldrig lykkedes ham at dokumentere det.

En af hans påstande bestod i at henvise til kommuner, hvor Enhedslisten skrev, at der var skåret ned, selv om der var afsat flere penge til de ældre.
Thulesen Dahl har ikke forstået eller har valgt at overse, at både priser og lønninger stiger hvert år, og at der i nogle kommuner kommer flere ældre. For at tage højde for det udarbejder kommunale embedsmænd hvert år en teknisk budgetfremskrivning. Her beregner de hvor mange penge, der skal afsættes på hver budgetpost det kommende år, hvis kommunen skal fungere lige så godt og levere samme ydelse som det indeværende år. Altså et uændret serviceniveau.
Og så er det, at politikerne går i gang. I mange kommuner skærer de i budgetfremskrivningens beløb. Nogle gange meget; nogle gange mindre.

Resultatet kan godt være et større beløb i kroner og øre end det foregående, men hvis beløbet er mindre end budgetfremskrivningen, er resultatet færre penge ”pr.hoved”, dvs. uundgåelige serviceforringelser, altså en nedskæring.

Marts 2006, Enhedslistens folketingssekretariat